Hvem er jeg
Velkommen til min side " Små skønne fusser".
Mit navn er Dorthe og jeg er uddannet Zoneterapeut med speciale i babyer og småbørn. Jeg er GODT gift med Kim og selv mor til 2 skønne dejlige unge mennesker, som er flyttet fra reden.
Det er efterhånden 20 år siden, at jeg havde den første baby på briksen. En fortvivlet mor havde kontaktet mig, hun havde en lille gut på 8 uger, som siden fødslen havde skreget de fleste af hans vågne timer.
Jeg var næsten lige startet på min uddannelse og havde kun øvet mig på mine medstuderende, men med god sparring fra min underviser, gik jeg i gang med at behandle og da jeg efter 3. behandling, oplevede og så glæden hos den lille guts´ mor, fordi han både var begyndt at sove bedre og de timelange skrigeture forsvandt, VIDSTE jeg bare hvor mit speciale skulle være
Jeg blev færdiguddannet på Zoneterapeutskolen i Kolding i 2005 og har siden, haft adskillige familier med de små poder i min klinik og har taget flere efteruddannelseskurser med babyer i fokus.
Med taknemmelighed og kærlige hilsner ❤️
Dorthe
Min uddannelse
I 2005 blev jeg færdig som zoneterapeut og har siden taget flere efteruddannelseskurser med babyer og småbørn i fokus.
I 2017 blev jeg færdig med en 4,5 årig uddannelse til psykoterapeut og har siden deltaget i flere faglige efteruddannelser i spirituelle og personlig udvikling.